Vi mener, at æstetik er afgørende for at føle sig som et helt menneske. Derfor designer og producerer vi smukke, funktionelle og holdbare krykker, stokke og andre hjælpemidler. Vores mål er at sætte mennesker med handicap fri for fordomme og begrænsninger. Både egne og andres.

Vores hjælpermidler ligger i direkte forlængelse af den danske designtradition, når det gælder rene linjer, kvalitet, komfort og materialer. Vores krykker er designet og håndlavet i flåde-eg, kernelæder, aluminium, kulfiber og asketræ.

Men selvom vi hylder traditionerne, er vi samtidig stolte af at bryde forestillinger, barriere og sædvane, når det kommer til æstetik inden for hjælpemidler.