Mit mål er at give kaffeentusiaster og alle andre, som sætter pris på god kaffe, mulighed for at købe friskristet kaffe hver uge. Desuden vil jeg gerne tilbyde forskellige typer ristninger som tilgodeser de mange forskellige bryggemetoder, der kræver forskellige ristning, styrke og smag.
Jeg begyndte at riste kaffe, fordi der ikke findes steder i Vendsyssel med friskristet kaffe.
Da jeg er stor ynder af espresso og cappuccino, måtte jeg gang på gang konstatere, at kaffebønnerne ofte var så gamle, at de ikke kunne brygge ordentlig espresso selvom det var dyre bønner.